Social Ride LandevejService Course - Vibe Alle 4, 2980 Kokkedal
Social Ride - Landevej

Solen skinner og vi glæder os over at komme ud på landevejen. Der er LANDEVEJS SOCIAL RIDE på lørdag den 20. juni kl. 9.00. Vil du med ud og nyde den skønne natur og spise en bid brød og en kop kaffe sammen med os bagefter? Dagens kaptajn og ruteplanlægger er Josephine Hansen og et par friske hjælperyttere. Vi inviterer til en både hyggelig og træningseffektiv tur og forventer at være tilbage i Service Course, mellem 11:15 og 11:45, hvor der vil være mulighed for køb af bolle med ost og kaffe ad libitum for 50kr. Hold 1: Vi bestræber os på, at alle kan deltage og det forventes at man kan køre sammen med andre og har en fornuftig grundform. Download meget gerne ruten, så I kan finde rundt i tilfælde af defekt. Rute til download hold 1: https://www.strava.com/routes/3491726327506237104 Hold 2: Her er plads til alle, både nye og dem der bare vil rulle en tur. Hold 2 kører næsten samme rute som hold 1, dog uden rundstrækningerne. Vi vil bestræbe os på at være tilbage hos Service Course samme tid som hold 1. Ruter til download hold 2: https://www.strava.com/routes/3491726327504556720 Vi passer, selvfølgelig, på naturen og dens andre gæster, samt overholder færdselsreglerne. Man medbringer selv slanger og andet ekstra udstyr, samt proviant. Ret til ændring forbeholdes. NB. Al kørsel er på eget ansvar, og vi kører alle på racercykler. Cykelhjelm er påkrævet. Reserver dagen og skriv "deltager" på begivenheden.